Skibsted

Skibsted ligger i et flot bakket landskab tæt ved Agerbæk-dalen og Svanfolk bakker. Byen har en stor flot og gammel kirke der kan ses viden om. Vest for byen løber Skibsted Å, der tilbage i tiden har været sejlbar og givet byen navn.  Skibsted er forbundet med Svanfolk og der ligger de smukke Svanfolk bakker med udsigt over marker og enge.

Skibsted og Svanfolk består tildeles af gårde som driver landbrug – håndværkere – kunstnere – rideskole og borgere som arbejder ud af byen.

Skibsted by består af 60 huse og et kulturhus Toften hvor der arrangeres forskellige aktiviteter:  fastelavn – juletræs fest – banko – modeshow og fællesspisning sammen med de andre af byens klubber . Midt i byen ligger ligeledes også specialskolen ” Lærings Center Himmerland” som byen også benytter til borgermøder. Bag skolen ligger byens stadion med Skjold klubhus ( cafe ` aftnerne ) – junglesti – petanque bane – bålplads og  motionsredskaber.  Her mødes by og land flere gange om året til festligt samvær: landsbydage – sæbekasse løb -bålfest m.m.

Skibsteds motto er, HER ER GODT AT BO, hvor vi kommer hinanden ved, og det er 12 minutter til det nye supersygehus og 20 minutter til Ålborg.